søndag den 1. juli 2012

Spontan middag med venner


På en af de gode næsten sommerdage i marts mødtes jeg med nogle venner fra skolen og drak kaffe. Vi blev enige om at der skulle grilles og vi smuttede i Føtex og handlede ind.
Hjemme hos mig satte min kæreste gang i grillen og så gik vi tre (en caterelev og to kokkeelever) i gang med maden.
To svinemørbrader blev sprættet op og fyldt med feta, timian, salt og peber og så blev de svøbt i bacon inden de fik lov til at hygge sig på grillen i 20-30 min.
Små kartofler blev kogt og ristet på panden og efterfølgende drysset med salt.
Rodfrugter (pastinak, persillerod og rødbede) blev bagt i ovnen med timian.
Champignoner blev ristet på panden og fik efterfølgende selskab af noget fløde.

Nu er vi jo alle tre køkkenelever og havde lige været på skole, så vi kunne jo ikke nøjes med at bare at komme noget mad på vores tallerken, nej maden skulle anrettes pænt og selvfølgelig fotograferes.



Jeg skyndte mig også at "ryste en kage ud af ærmet". Det var en slags mazarinmasse med hindbær på toppen.

Opskriften er:
500 g revet marcipan
400 g sukker
5 æg
200 g hvedemel
Ingredienserne piskes/røres sammen og en passende mængde hindbær vendt med lidt kartoffelmel kommes på toppen. Kartoffelmelen er til for at opsamle væsken fra de frosne hindbær (pas på med mængden). Det kunne også være rabarber, æbler eller noget helt tredje, som kom på toppen af massen.
Kagen bages ved 180 grader i ca. 40 min.
Kagen blev serveret med lidt flødeskum.


Det var en super hyggelig spontan grillaften. Tak Karen og Jesper!!

1 kommentar:

  1. Hej,

    Jag jobbar för sajten FindeOpskrifter.dk och försökte kontakta dig, men kan inte hitta någon kontaktinfo. Vi såg att du har goda recept i din blogg och vi rekommenderar att du tittar runt på sajten och kikar på "Madblogstoppen". http://www.findeopskrifter.dk/madblogstoppen

    Förhoppningsvis kan just din blogg ligga etta!

    Vill du vara med och få dina recept indexerade på sajten så behöver du bara registrera dig på http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen och embedda din kod för att mäta statistik så är du med!

    Gilla oss på Facebook! http://www.facebook.com/Findeopskrifter

    Med vänliga hälsningar,

    Emilie
    Findeopskrifter.dk

    SvarSlet