søndag den 1. april 2012

Fødselsdag



Da jeg havde fødselsdag i starten af februar, havde jeg familien på besøg.
På skolen havde vi haft åbenthus, og der var blevet smurt smørrebrød, så lørdag aften blev familien budt på smørrebrød.
Søndag morgen ankom resten af min famile, og de fik morgenmad med brød, æg, bacon osv. og jeg fik endelig min Kenwood Major Titanium.
Om eftermiddagen serverede jeg en god "gammeldags" lagkage - sådan næsten da.
I mit barndomshjem var en lagkage typisk vaniljebunde med makroner dryppet med kirsebærvin, kagecreme, bananer og syltetøj. Pyntet med glasur og krymmel. Bundene var færdig købt og kagecremen var pulver fra Oetker.
Som mit liv er lige nu, kunne jeg ikke drømme om at købe lagkagebunde eller pulverkagecreme, så der blev bagt bunde og lavet creme, og så blev bundene dryppet med Baileys (efter opfordring fra min søsters kæreste) og lagt sammen med makroner, creme og bananer. På toppen glasur og krymmel. Da min mor ikke spiser flødeskum, sprang vi kant af flødeskum over. Lagkagen var også fyldig nok i sig selv. Jeg er ikke sikker på, at den næste "gammeldags" lagkage skal være med Baileys, men ellers skal man ikke kimse af sådan en lagkage:-)

Da jeg var i skole på min fødselsdag, byder traditionen jo, at man skal dele kage ud, så jeg måtte en tur i køkkenet.


Det blev til Red Velvet-muffins med flødeosteglasur.
De var gode, og mine klassekammerater var meget tilfredse.

Mine kærestes familie skulle jo også til fødselsdag - da det ville blive for mange mennesker på en gang, holder vi ofte vores fødselsdage af flere omgange.
Kærestens familie blev budt på boller - efter opskrift fra Amo, der er bare ikke andre fødselsdagsboller der dur, de har fugte mig og mine søskende hele vores barndom og kommer nok også til at hænge ved. Udover boller med smør fik de to slags kage.
En chokoladetærte (Manjari Tærte) og en fransk citrontærte begge efter opskrift af Mette Blomsterberg fra bogen "Søde Sager", som jeg fik af min svigermor til jul.






Mums!!

Til aften fik kærstens familie Boeuf Bourguignon a la Julia Child, jeg glemte at tage billeder, men det er ikke sidste gang, at jeg har lavet det:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar