mandag den 2. april 2012

Fødselsdag fortsat

Som sagt holder vi ofte fødselsdag af flere omgange. Det var også tilfældet i februar.
Vores gode venner var inviteret til frokost med efterfølgende eftermiddagskaffe og kage.
Jeg havde først tænkt på en klassisk frokost med sild, leverpostej osv., men jeg havde også lyst til at præsenterer vores venner for et par nye ting, og denne lyst vejede tungere:-)

Forretten blev:


Souffle af torsk og rejer med lime serveret med krydderurtecreme, sauteret spinat og stegt jomfruhummer og stegt tun med ingefær.
Når jeg nu ser billederne igen og menuen på skrift, er det lidt som om, der manglede noget garniture, men det tror jeg ikke vores venner lagde mærke til, de var ret godt tilfredse, og tallerknerne næste slikket rene:-)

Hovedretten bestod af:


Tatar på brødcrouton med citrusmayonnaise, blancherede rodfrugter og urtesalat, pocheret, stegt svinemørbrad med flødepeberrod, hjemmelavet ravioli med flødestuvede svampe og sidst men ikke mindst salat af rosenkål med grape og valnødder.

Desserten rundede menuen af med:


Cometé ost med puré af jordskokker og jordskokkecrudité.


Til alle tre tallerkner var der brød og smør pisket med kærnemælk. Smørret var en kæmpe succes og bestemt ikke sidste gang, jeg har lavet det.

Til eftermiddagskaffen havde jeg bagt en chokoladekage, som blev toppet med hvid chokolade-blåbærcreme. Opskriften var fra Mette Blomsterbergs bog "Søde sager".
Jeg synes, at selve chokoladekagen var blevet alt for tør, men alle de andre var vilde med den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar