tirsdag den 6. december 2011

Første indlæg og svigermors kage

Så kom endelig dagen, hvor jeg fik oprettet min blog.


For at første indlæg ikke bare skal blive en "tom" skal, vil jeg vise et billede fra den sidste kage, som jeg kreerede i anledningen af min svigermors 25-års jubilæum på hendes arbejdsplads. Min svigermor er ansvarlig for det kreative værksted og passer også jævnligt stedets dyrehus, og derfor var kagen dekoreret med kopper, lysestager, pude, smykker og dukke, samt rotte, kanin og gris.



Kagen var til 25 mennesker, havde et mål omkring 30x35x6-8cm, og var lagt sammen af nøddebund, limemousse, chokoladebund, chokoladecreme og vaniljebund. Den var smurt op med smørcreme og overtrukket med marcipan. Pynten er lavet med sugarpaste.

Opskriften på bundene fandt jeg på hos Jordbærkagen (http://jordbaerkagen.blogspot.com/p/basis-opskrifter-2.html), jeg lavede en gange opskrift af hver.

Limemoussen er ligeledes fundet hos Jordbærkagen (http://jordbaerkagen.blogspot.com/2011/07/lime-mousse.html), og her lavede jeg dobbelt portion.

Chokoladecremen eller trøflen, om man vil, er lavet efter denne opskrift:
3/4 liter fløde varmes op til omkring kogepunktet
225g chokolade (hvid, lys eller mørk) tilsættes, og der røres til chokoladen er smeltet.
Cremen stilles på køl til den er helt kold - gerne natten over, med husholdningsfilm helt nede på cremens overflade for at undgår kondens.
Dagen efter piskes cremen forsigtigt op.

Smørcremen er en opskrift jeg fik på EUC i Ringsted af min kontaktlærer, Gitte (www.kagekonen.webbyen.dk):
125g blødt smør
125g flormeslis
1 bæger past. æggeblomme
2 tsk. vaniljeekstrakt
Piskes hvidt og luftigt

Marcipanen er overtræksmarcipan æltet sammen af 500g marcipan, 250g flormelis og en klump glukose.

Der var kage nok, og den smagte dejligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar